Har du spørgsmål til vores produkter og vores virksomhed? Så er du kommet til det rigtige sted!
I vores FAQs besvarer vi de hyppigste spørgsmål og sidder herudover altid klar til at besvare yderligere spørgsmål vedrørende elcykelbatterier og grundlæggende viden om lithium-ion-teknologien.
Grundlæggende viden
Hvad er forskellen på en e-bike og en elcykel?
Ingen, begge begreber anvendes som samlebegreb for cykler med elmotor. Selvom elcyklen er udstyret med en motor, bør den dog ikke forveksles med en knallert eller scooter. Til forskel fra disse slår elcyklens motor slår nemlig fra i dét øjeblik, du opnår en hastighed på 25 km/t, ligesom du selv kan indstille pedalassistancen.
Hvornår skal det originale elcykelbatteri udskiftes?
Et elcykelbatteri har en levetid på omkring tre til fem år ved normal brug med 500 til 1000 opladninger. Hvis du bemærker et betydeligt tab af kapacitet i dit batteri, og rækkevidden er faldet med årene, er det en indikation på, at batteriet kan udskiftes.
Hvis der er synlige skader på huset, skal batteriet udskiftes med det samme.
Nogle forhandlere kan aflæse dit batteri og bestemme SOH (State of Health) og den resterende kapacitet. Det vil hjælpe dig med at beslutte, om dit batteri skal udskiftes.
Hvad er en fuld ladecyklus?
En fuld ladecyklus vil sige en komplet afladning af batteriet efterfulgt af en fuldstændig opladning (1 fuld ladecyklus = 100% opladning og afladning af batterikapaciteten). Delcyklusser lægges sammen.
Hvis et elcykelbatteri oplades fra 20 % til 70 %, hvorefter det køres tomt til 40 % af restkapaciteten og herefter oplades igen til 80 %, modsvarer dette tre delcyklusser:
Delcyklus 1 (20% · 70% opladet) = 70%-20% / 2 = 0,25 fulde ladecyklusser
Delcyklus 2 (70% · 40% afladet) = 70%-40% / 2 = 0,15 fulde ladecyklusser
Delcyklus 3 (40% · 90% opladet) = 90%-40% / 2 = 0,25 fulde ladecyklusser Ladecyklusser i alt: 0,65 fulde ladecyklusser
Hvad betyder SOC og SOH?
SOC eller 'state of charge' vil sige batteriets aktuelle ladestand. På dansk bruger man både begrebet SOC og 'ladestand/ladningstilstand'. En SOC på 100% svarer altså til et fuldt opladet batteri. SOH betyder 'State of Health'. SOH kan oversættes til 'sundhedstilstand'.
SOH eller state of health beskriver sundhedstilstanden for et ældre, brugt batteri hvad angår evnen til at opnå de påkrævede ydelsesparametre sammenlignet et nyt batteri. SOH betegner altså et batteris aldringstilstand.
Eksempel: På købstidspunktet lå den oprindelige kapacitet på 17 Ah. Efter to år ligger kapaciteten nu på 15 Ah. SOC = 15 Ah / 17 Ah * 100% = 88,24 %
Hvor stor en kapacitet batteriet stadig kan oplades med (dvs. optage) kan bestemmes ved hjælp af specielle testapparater.
Hvordan kan jeg teste mit elcykelbatteri?
Dit batteri kan aflæses med særlige analyseapparater (f.eks. Akku Vision Test Tower) hos din forhandler. En detaljeret rapport giver oplysninger om batteriets tilstand.
Du kan også teste kompatible E-Bike Vision-batterier hjemmefra via din smartphone ved hjælp af AV-Toolbox-appen. Det giver dig et kompakt overblik over udvalgte batteriværdier.
Kan jeg udskifte mit eksisterende batteri med et erstatningsbatteri fra E-Bike Vision?
Ja, hvis batterierne er kompatible i henhold til produktbeskrivelsen. Så længe der ikke er anført nogen undtagelser i produktbeskrivelsen. Der findes mange forskellige elcykel-producenter på markedet og disse anvender flere forskellige rammegeometrier. Derfor kan det i sjældne tilfælde ske, at den valgte E-Bike Vision batteri ikke passer.
Fungerer erstatningsbatteriet med cyklens display?
Ja, vores E-Bike Vision batterier indgår uden problemer i motorsystemet. Dermed vises både ladestand og tilbageværende rækkevidde.
Kan reservebatteriet ødelægge min elcykel?
Nej, batterier spiller helt overordnet set kun en passiv rolle i cyklens motorsystem. Motoren er så at sige 'chefen' og bruger blot batteriet til at indhente den nødvendige energi.
Hvad er fordelene ved jeres E-Bike Vision batterier?
Mere rækkevidde: Alle vores E-Bike Vision batterier har en væsentlig højere kapacitet end producentens originale batterier. Med vores E-Bike Vision batterier får du altså mere rækkevidde og kan køre længere ture.
Mere komfort: Alle vores E-Bike Vision batterier er udstyret med en ekstra ekstern ladeindgang. Hvis du bruger din E-Bike Vision batteri sammen med en af vores opladere, kan du oplade batteriet helt uden at tage det ud af cyklen.
Kortere ladetid: Vores 6A-hurtigoplader kan forkorte ladetiden med op til 40 %, hvilket er praktisk når tiden er knap.
Lavere vægt: Vores kompakte Bosch Lite batterier er udført i et vægtoptimeret design.
Hvorfor har jeres E-Bike Vision batterier en højere kapacitet end producentens originale batterier?
Denne kapacitetsøgning skyldes, at vi gør brug af nyeste udvikling inden for lithium-ion-rundceller. Vi anvender enten rundceller med højere kapacitet eller flere rundceller sammen.
Hvor langt kommer jeg med de tilgængelige E-Bike Vision batterier?
Eftersom der ikke findes nogen normer for beregningen af rækkevidden, er det desværre ikke muligt for os at give et juridisk bindende tal. Elcyklens rækkevidde afhænger af mange forskellige faktorer. Et afgørende punkt er selvfølgelig batteriets effekt, der hos os altid er i fokus under produktudviklingen. Desværre er man også nødt til at tage højde for en lang række indskrænkende faktorer, der på hver deres måde gør det svært at beregne rækkevidden:
- Strækningens profil (højdemeter, stop undervejs osv.)
- Brugerens vægt
- Udetemperaturen
- Vindbetingelser
- Pedalassistance
- Motorsystem
- Cykeltype- og vægt
- Dæktryk
- Ekstra last i cykeltaske, cykelkurv eller på bagagebærer
Hvordan beregner jeg min batterikapacitet?
Hvis du kender kapaciteten (i Ah) og den nominelle spænding, kan du beregne batterikapaciteten på følgende måde:
36 V x 17 Ah = 612 Wh 36 V x 13 Ah = 468 Wh
Det omvendte gør sig selvsagt også gældende.